Iberostar Waves Royal Andalus ligger direkte ved den berømte La Barrosa Beach i Novo Sancti Petri – en fem kilometer lang, hvid sandstrand, som ofte fremhæves som en af de bedste i hele Costa de la Luz. Resortet har 413 komfortable værelser, alle veludstyrede til en afslappende ferie. De fleste værelser er placeret i tre fløje, som vender ud mod havet. I centrum af hotellet ligger den lyse og indbydende lobby, som også giver adgang til den store bar og buffetrestauranten.
Faciliteter og afslapning
I Golf Plaisirs sæson bor mange golfspillere på hotellet, men uden for sæsonen er det tydeligt, at fokus ligger på sol og strand. Her findes to pools, to store solterrasser, spa, boblebade og et tyrkisk bad. Derudover tilbyder hotellet to restauranter: Los Olivos og El Chozo.
Mad og drikke
Buffetrestauranten er rummelig og kendt for sit velsmagende og varierede udvalg. Iberostar gør en stor indsats for at løfte buffetoplevelsen, og udbuddet ændrer sig dagligt. Golf Plaisir tilbyder Semi All Inclusive på hotellet, hvilket betyder, at drikkevarer er inkluderet i måltiderne og i baren i bestemte tidsrum.